Er du ny iværksætter?

Iværksætter: Har du fået en god ide, du vil føre ud i livet? Og har du derfor valgt at droppe det trygge 8-16 job og kaste dig ud i en mere usikker tilværelse som selvstændig iværksætter? Et arbejdsliv uden en fast månedlig løncheck med pension og feriepenge kræver hårdt arbejde og ikke mindst en grundig planlægning. Derfor giver vi dig her gode råd og tips til dig, der enten er sprunget ud i det som selvstændig eller som overvejer det.

Hvornår er du selvstændig ifølge A-kassen?

Et virksomhedslån er også et erhvervslån og et firmalån. Det dækker alt sammen over det samme: Altså over et lån, du skaffer til din virksomhed. Måske din virksomhed mangler kapital til at starte op eller til at akkumulere vækst – det kan du altså finansiere med et lån.

Det kan for eksempel være, du tager en stor ordre ind og for at dække produktionsomkostningerne låner du pengene. Du låner med andre ord, så du kan indkøbe materiale og dermed løse den ordre, du samlet set tjener penge på. Det kan også være, du har kredit til at løse ordren. Men fordi betalingsfristen er helt op til 90 dage, mangler du kapital, der dækker de daglige udgifter, indtil du modtager betalingen. Mulighederne er mange.

Uanset kan et virksomhedslån være en måde at finansiere dine virksomhedsprojekter på. Det kan dække de daglige udgifter, de udgifter, der skaber vækst og de akutte udgifter. Der findes en række muligheder for virksomhedslån. Nogle af dem ser vi på her.

Huskeliste til iværksætteren

Forsikringer
Budget
A-kasse/lønsikring
Kontrakter
Marketingplan

Har du valgt den rette virksomhedsform?

Der findes forskellige virksomheder, og hvilken du vælger, afhænger blandt andet af dine ambitioner og planer for din virksomhed. Har du f.eks. ingen ambitioner om, at din virksomhed skal være andet end en hobbyvirksomhed med en årlig omsætning under 50.000 kroner, vil en personlig ejet mindre virksomhed være et oplagt valg. Har du derimod planer om at være iværksætter på fuldtid, kan du med fordel starte med en enkeltmandsvirksomhed, som er ganske gratis at oprette. Ønsker du derimod at holde din virksomheds økonomi adskilt fra din privatøkonomi, kan du oprette et anpartsselskab (ApS) – her skal du dog skyde 40.000 kroner ind i startkapital.

Vi har skrevet mere om opstart af virksomhed, hvor du også kan blive klogere på de forskellige virksomhedsformer – læs mere her om opstart af virksomhed.

Personligejet mindre virksomhed

Med en personligejet mindre virksomhed (PMV) får du et CVR-nummer og har mulighed for at drive selvstændigt erhverv uden skulle indberette moms og afgifter – hvis din årlige omsætninger er under 50.000 kroner. Det vil sige, det er frivilligt at betale moms og andre afgifter.

For at være kunne registrere ens virksomhed som en personligt ejet mindre virksomhed, skal du opfylde nedenstående krav:

Kun én ejer
Ingen ansatte
Dansk CPR-nummer
Årlig omsætning på maksimalt 50.000 kroner
Du kan kun have én PMV
Registrering fornyes hvert tredje år.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed giver dig lidt flere muligheder end en PMV, dog er du også underlagt flere krav fra det offentlige. Du skal blandt andet indberette og betale moms og afgiter – dette gør du hvert kvartal. SKAT sender en påmindelse ud til din mail hvert kvartal, når det er tid til at indberette. Du skal opfylde følgende til at drive en enkeltmandsvirksomhed:

Kun én ejer
Du hæfter personligt med din egen formue
Der er intet kapitalkrav
Du skal som minimum registrere:
- Moms, hvis du omsætter over 50.000 kroner
- Lønsum, hvis dit afgiftsgrundlag er over 80.000 kroner
- Import eller eksport fra lande uden for EU.

Interessantskab (I/S)

Du kan sidestille et Interessantskab med en enkeltmandsvirksomhed, men i modsætning til en enkeltmandsvirksomhed, der kun må have én ejer, så har et I/S flere ejere. Derudover bliver et I/S også betragtet som en selvstændig juridisk enhed – i modsætning en enkeltmandsvirksomhed. I øvrigt kan et I/S også være ejet af et eller flere selskaber – fremfor flere personer.

Iværksætterselskab (IVS)

Et iværksætterselskab var en miniudgave af et anpartsselskab, der kunne bruges i forbindelse med opstart af en ny virksomhed, da du kun behøvede at indskyde 1 krone i selskabskapital. Der var dog et krav om, at du skulle opspare mindst 25 % af overskuddet i selskabet. Grundet et stort misbrug af denne virksomhedsform, valgte Folketinget at udfase IVS, hvor samtlige IVS’er enten skulle opløses eller omregistreres til en anden virksomhedsform senest 15. april 2021.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab fungerer som en selvstændig juridisk enhed, dermed kan et ApS være ejet af flere personer. I modsætning til en enkeltmandsvirksomhed, så hæfter ejerne af et ApS ikke personligt for selskabets økonomi, hvis virksomheden skulle komme i økonomiske problemer. For at oprette et ApS skal der skydes mindst 40.000 kroner ind i selskabet i opstartskapital.

Aktieselskab (A/S)

Ligesom et ApS hæfter du ikke personligt for virksomhedens økonomi, da et aktieselskab også betragtes som en selvstændig juridisk enhed. Og ligesom med et ApS skal der skydes startkapital ind i selskabet, dog skal du her indskyde mindst 500.000 kroner og ikke 40.000 kroner som med et ApS. Både ApS og A/S reguleres efter selskabsloven, som du kan læse lige her.

Har du lagt et budget?

Som selvstændig iværksætter kan du ikke leve uden et budget. Et budget er ikke dog ikke rene fakta. Men de er derimod baseret på din vurdering for det kommende år. Som ny iværksætter kan det naturligvis være en udfordring, da du måske ikke endnu ikke har en ide af dine potentielle indtægter, og hvor meget dine udgifter vil ændre sig i løbet af året.

Som selvstændig er der tre budgetter, du bør være bekendt med: etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget. Herunder gennemgår vi de forskellige budgetter:

Etableringsbudget

Etableringsbudgettet er det budget, du skal bruge, når du starter op som iværksætter. Det har til formål at ridse op, hvilke udgifter du har i forbindelse med opstart. Det kan blandt andet være udgifter til kontor, inventar, varelager, personale eller noget helt andet. Der kan ofte være en del at skulle betale i opstartsfasen. Men heldigvis har du mulighed for at søge om finansiering i form af funding eller et erhvervslån – fx her hos Broaden.

Driftsbudget

Når du har lagt dit etableringsbudget, skal driftsbudgettet lægges. Et driftsbudget er, som navnet antyder, et budget for driften af din virksomhed. Her noterer du dine indtægter og dine udgifter. Det er blandt andet løn til personale, husleje, indkøb af inventar og produkter, etc. Et driftsbudget udarbejdes typisk for et år ad gangen. Har du lige startet din virksomhed op og endnu ikke kender helt til landskabet, kan der dog være behov for justeringer.

Likviditetsbudget

Som selvstændig iværksætter er det ikke sikkert, at dine indtægter kommer i en jævn strøm. Det kan være, du leverer varer til en virksomhed eller institution med en betalingstid på 2 måneder eller mere, imens du stadig har dine månedlige udgifter. Med likviditetsbudgettet kan du derfor se, hvor mange penge virksomheden har måned for måned. Du har også mulighed for at se, hvad dine udgifter er måned for måned, samt om der er over- eller underskud i sidste ende.

Hvorfor overhovedet lægge et budget?

Vi anbefaler, at du lægger et budget, fordi det først og fremmest giver dig et godt overblik over din virksomheds økonomi. Du kan derfor træffe bedre beslutninger i forbindelse med driften af din virksomhed. Er der uligevægt imellem dine indtægter og udgifter? Så kan det måske være en god ide at se på mulighederne for at øge dit salg, eller om der er behov for at trimme noget af fedtet fra.

Sådan lægger du et budget

Er du lige startet op som iværksætter, kan det som sagt være en udfordring at få lagt dine budgetter, da du her er nødt til at gætte en smule. Er du selvstændig inden for en branche, du i forvejen har meget erfaring med, kan du dog trække på dine erfaringer og gøre dine budgetter mere konkrete. Husk på, at det ikke er nok at lægge dine budgetter. Du bør også sørge for at følge op på dine budgetter månedligt. Dette gør du ved at bogføre alle dine bilag, så du hurtigt kan reagere, hvis der sker større udsving end antaget. Dermed er du bedre sikret imod eventuelle overraskelser sidst på året.

Har du husket dine forsikringer?

Der findes et væld af forsikringer, du kan tegne, hvis du er selvstændig iværksætter. I dette afsnit vil vi dog fokusere på de lovpligtige forsikringer, du skal have. Har du behov for yderligere dækning, der måske er mere relevant for din branche, kan du kontakte dit forsikringsselskab og høre om mulighederne for yderligere dækning.

Arbejdsskadeforsikring

Ejer du et ApS, A/S eller et IVS, er det lovpligtigt at have en arbejdsskadeforsikring, hvis du har ansatte i din virksomhed. Det skyldes, at ejere af disse selskabsformer ikke anses for værende selvstændige, da selskabet er en selvstændig juridisk person. Det er derimod frivilligt, om du vil tegne en arbejdsskadeforsikring som selvstændig. Det gælder, hvis du ikke har nogle ansatte, som hæfter for virksomhedens gæld, og din virksomhedsform er en enkeltmandsvirksomhed, I/S eller K/S.

Ansvarsforsikring

Der er flere typer af ansvarsforsikringer: En ansvarsforsikring til køretøjer og en ansvarsforsikring i forbindelse med rådgivning.

Hvis du ejer eller bruger en bil/varevogn i din virksomhed, skal du også have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker både føreren og de skader, føreren påfører andre personer og ting. Det er ikke et lovkrav at have en kaskoforsikring. Men det kan være en god ide, hvis du er meget afhængig af firmabilen, eller hvis den er dyr.

Driver du en rådgivningsvirksomhed – fx som revisor eller jurist, skal du også have en ansvarsforsikring, hvis du er underlagt rådgivningsansvar. Denne forsikring dækker blandt andet, hvis din kunde har lidt et økonomisk på grund af din rådgivning.

Erhvervssygdomsforsikring

En erhvervssygdomsforsikring (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES)) har siden 1999 været lovpligtig for private og offentlige arbejdsgivere. Denne forsikring er ikke det samme som en arbejdsskadeforsikring, da den dækker og udbetaler erstatning, hvis du er blevet ramt af en anerkendt erhvervssygdom. Er du selvstændig, er det dog ikke lovpligtigt at tegne en erhvervssygdomsforsikring.

Bygningsbrandforsikring

Ejer du bygningen, som du driver din virksomhed fra, skal du have en bygningsbrandsforsikring, der dækker imod brand, eksplosioner og lynnedslag, der påfører skader på din bygning. Har virksomheden gæld i ejendommen, er en bygningsbrandsforsikring obligatorisk.

Læg den rette marketingplan

Det er de færreste selvstændige iværksættere, der kan klare sig uden at markedsføre sin virksomhed. Derfor bør du også tænke marketing ind i dine budgetter, så du sikrer dig, at du får mest ud af dine penge. Alt efter din branche kan der være kanaler, der er vigtigere end de andre. Hvilke marketingkanaler der er de mest relevante, vil vi kort gennemgå herunder.

Betalt annoncering

Med betalt annoncering menes, der online annoncer såsom Google Ads og Facebook Ads – samt annoncering på andre sociale platforme, som for eksempel Tiktok, Snapchat, Pinterest, etc. Betalt annoncering er en effektiv måde at komme ud over rampen nu og her, for du bliver synlig lige så snart, du har fået sat et budget op og har udarbejdet nogle annoncer.

Søgemaskineoptimering (SEO)

SEO er en form for organisk markedsføring, og det handler grundlæggende om at komme til tops i søgemaskinerne. Den mest benyttede søgemaskine er Google, og er også den søgemaskine som de fleste SEO specialister arbejder med at optimere efter. SEO er en forholdsvis nem kanal at komme i gang i med selv, for du kender din branche bedst, og du kan derfor udarbejde produktsider og guides, der kan være relevante for læseren. Med teknisk SEO og linkbuilding kan det måske være en god ide at indgå et samarbejde med en specialist.

Influencer marketing

Influencer marketing er en disciplin, der er kommet frem igennem de seneste par år. Og grundlæggende går det ud på, at en virksomhed benytter sig af en online personlighed med en større og loyal følgeskare. Typisk reklamerer de for et produkt, som er relevant for dem selv, som de anbefaler deres følgere at benytte. Det kan for eksempel være en blogger, der har fokus på indretning og reklamere for en virksomhed, der sælger interiør. Du indgår typisk samarbejde med influencere igennem en platform eller et bureau, der har specialiseret sig inden for influencer marketing.

E-mail marketing

E-mail marketing er ikke nogen ny markedsføringskanal, og det kan være en effektiv kanal at benytte, når du allerede har fået kunder i butikken, som du ønsker at inspirere med guides, nye produkter og tilbud. Det kan for eksempel være en mail med en rabatkode, som de kan bruge i din webshop. Derudover kan det også være en ret billig kanal at benytte dig af, for din egentlig udgift er hovedsageligt e-mail platformen, du har valgt at benytte dig af – det kan være ActiveCampaign eller Klaviyo, som er nogle af de mest benyttede platforme.

Outdoor

Outdoor er en kanal, der har fået en mindre rolle igennem årene i takt med, at digital marketing har vundet frem. Det skyldes blandt andet, at det er noget sværere at måle på effekten af outdoorkampagner – sammenlignet med online annoncering, hvor platformene giver dig en indsigt i blandt andet, hvor langt du er nået ud med dine kampagner, hvor meget du har betalt pr. klik, og hvor mange kunder i butikken, du har fået. En fordel ved outdoor-kampagner er, at du får en meget stor eksponering – naturligvis alt efter placering, og det kan derfor øge din kendskabsgrad og muligvis også øge antallet af kunder. Har du en firmabil, kan du også med fordel have dit firmalogo og kontaktoplysninger synligt – det er nemlig også en meget billig måde at eksponere din virksomhed på.

TV og andre medier

Før online marketing var TV og radio nogle af mest udbredte og benyttede medier at reklamere på. Medierne er i dag stadig yderst relevante, da eksponeringen her også er meget høj. Det kan dog også være en meget dyr kanal at reklamere på, hvorfor det typisk kun er større virksomheder med en stor kendskabsgrad, der benytter sig af disse kanaler. Er du en relativ ung virksomhed med et begrænset marketingbudget, bør du i stedet fokuserer på nogle af de billigere online kanaler.

Bør du hyre en specialist?

Markedsføring af din virksomhed er essentielt, hvis du gerne vil have flere kunder i butikken. Digital marketing bliver kun mere kompliceret, og det kan være tidskrævende at sætte sig ind i, hvis du er helt grøn på området. Her kan det være en fordel at indgå et samarbejde med en specialist – for eksempel et marketingbureau eller en freelancer, hvis du ikke har kompetencer selv.

Der kan være mange fordele ved at hyre et bureau, blandt andet får du en masse viden og ressourcer, der kan optimere din markedsføring. Ulempen er dog, at det kan være ret dyr omkostning, da de fleste bureauer tager en timepris på over 1.000 kroner. Er dit budget mindre, kan du derfor overveje en freelancer, som typisk har en timepris på 500-600 kr. Der findes også bureauer, som tilbyder pakkeløsninger og abonnementer, men disse er ikke de bedste at købe ind på, da du oftest binder for en længere periode, ligesom du også kan risikere, at du får mindre for pengene.

Vælger du at indgå et samarbejde med en specialist, bør du først og fremmest få afklaret dine forventer og dit budget. Ligesom specialisten også børe lægge en strategi for din markedsføring og generelt være transparent i sit arbejde. Her kan du blandt andet bede om at få udarbejdet en rapport på månedlig basis, så du ved, hvad dine penge bliver brugt på, og ikke mindst hvad du får for pengene.

Har du brug for finansiering?

At drive virksomhed kommer sjældent uden omkostninger – især hvis du er helt ny. Og hvis du søger finansiering, kan du overveje et erhvervslån hos Broaden. Vi tilbyder nemlig lån til virksomheder i mellem 5.000 og 75.000 kroner – uanset om du først skal til at starte eller har en virksomhed, der er i drift.