Opstart af virksomhed

Drømmer du om at starte en virksomhed op? Her på siden giver vi gode råd til opstart af virksomhed, og hvad du skal gøre dig af overvejelser, når du vælger at tage den selvstændige vej. Hvilke overvejelser det mere præcist er, og hvilke fordele og ulemper der er, kan du læse mere om i artiklen her.

Opstart af virksomhed

Når du skal starte en virksomhed op, vil du møde en masse spørgsmål: Hvad er det for en virksomhed, du vil starte, hvad er din forretningsplan og mission, hvordan med økonomien, hvilken virksomhedsform skal du vælge? Der er mange spørgsmål at stille, og de kan være besværlige at finde rundt i. Derfor har vi lavet en guide, så du nemt og overskueligt kan gå alt det igennem, du skal vide for at starte en virksomhed op.

Din tjekliste til opstart af virksomhed

Udarbejd en forretningsplan
Forbered virksomhedens økonomi
Find finansiering
Skal din virksomhed være en fritids- eller fuldtidsbeskæftigelse?
Find virksomhedsnavn, logo og internetdomæne
Skal din virksomhed primært være online eller offline?
Få tjek på din bogføring
Find de forsikringer, du skal have
Hvilken virksomhedsform skal du vælge?
Sådan registrerer du din virksomhed

Forretningsplan

Før opstart af virksomhed er det en fordel at have udarbejdet en forretningsplan. Det er groft sagt en rettesnor for din kommende virksomhed. Vi har her udarbejdet en forretningsplanen, der overskueligt samler alt det, du skal have med, når du opretter en virksomhed.

Start med at forklare dine personlige ressourcer. Du skal med andre ord fortælle om, hvorfor du – og dine partnere – er kompetente til at drive virksomheden, hvilke kompetencer I har, der gør virksomheden til en succes.
Lav en liste over dine produkter eller services. Hvad er det, din virksomhed skal tjene penge på, og kan du tjene nok per solgt enhed?
Udarbejd en markedsbeskrivelse for produktet. Hvilke kunder er der, og hvem er dine konkurrenter?
Gør dig nogle tanker om, hvordan du kan sælge og markedsføre produktet bedst muligt, og hvordan du når ud til kunder.
Hvordan skal hverdagen struktureres i din kommende virksomhed. Hvis du skal have ansatte, er det vigtigt at vide, hvordan de skal koordineres, hvem der laver regnskabet, budgetterne og så videre.
Undersøg mulighederne for virksomhedens udvikling, og hvor du ser den om tre år.
Lav en skitse til dine budgetter, så du har et samlet billede af økonomien i din kommende virksomhed, og hvad du skal bruge af finansiering for at starte op.
Gør dig nogle tanke om, hvordan du finder finansiering til opstart af virksomheden. Hvad skal du bruge, og hvor kan du finde det?
Skriv om, hvad virksomhedens mission er. Hvorfor er det vigtigt, den eksisterer?

Økonomi og budget

Når du skal opstarte en virksomhed, er det vigtigt at holde orden i økonomien, både din private og din kommende virksomheds økonomi. For når du lige er startet, kan det være svært at skille de to ad. Hvis du for eksempel skal tage et erhvervslån og ikke kan stille sikkerhed, vil du ofte selv skulle hæfte for lånet. Ligesom du som ejer af en enkeltmandsvirksomhed personligt hæfter for et eventuelt underskud.

Uanset hvilken virksomhed du planlægger at starte, er et af dine vigtigste redskaber dine budgetter. De sikrer, at økonomien hænger sammen. Når du skal starte virksomhed, skal du ikke bare lave ét, men fire budgetter. Disse kigger vi på herunder.

Læg et budget

Privatbudget
Startbudget
Driftsbudget
Likviditetsbudget

Sådan laver du dit privatbudget

Du bør først sikre, at du har overblik over din privatøkonomi. Stil dig selv spørgsmål som: Hvor mange udgifter har du hver måned, kan nogle af dem skæres fra, har du en opsparing stående, hvor mange måneder kan du klare dig uden løn m.m. Det er vigtigt at afsætte god tid af på privatbudgettet, for hvis dét ikke hænger sammen, har du et dårligt udgangspunkt, når du skal opstarte virksomheden. Alt efter din privatøkonomi bør du også overveje at skære ned på dine udgifter og spare, hvor der spares kan, så du kan prioritere din virksomhed.

Du kan læse mere om privatøkonomi på vores eget forbrugsbrand KreditNU.

Sådan laver du et startbudget

Inden du starter en virksomhed er det vigtigt at overveje, hvad det vil koste dig at starte op. Her skal du overveje alle de nødvendige midler og udgifter, du skal bruge for at starte en virksomhed op og drifte virksomheden i en opstartsperiode.

Hvis du drifter et bilværksted, koster det som oftest mere end hvis du drifter et marketing bureau, der laver hjemmesider. Et bilværksted kræver nemlig mere plads og udstyr, end du fx skal bruge for at lave hjemmesider for andre virksomheder, hvor du blot skal bruge en computer.

Sådan laver du et driftsbudget

Derefter skal du lave et driftsbudget, som sikrer, at virksomhedens økonomi hænger sammen. Her skal du liste op, hvad virksomheden har af indtægter og udgifter samlet set. Driftsbudgettet udarbejdes typisk for et år ad gangen, og da du af gode grunde ikke kender dine indtægter eller samlede udgifter, må du lave et skøn. Hvor meget regner du med at tjene, og hvilke udgifter har du?

Sådan laver du et likviditetsbudget

Afsluttende skal du lave et likviditetsbudget, som samler dit start- og driftsbudget og sikrer, at du hver måned har en sund økonomi. Et likviditetsbudget giver dig nemlig overblik over, hvor mange penge du har stående hver den første, hvad du tjener og skal betale i måneden, altså om der er sorte eller røde tal på bundlinjen i slutningen af måneden. Det kan være kompliceret, og måske får du brug for en revisor, der kan hjælpe.

Finansiering

Der kan være stor forskel på, hvor stort et finansieringsbehov du har. Det afhænger af, hvilken virksomhed du planlægger at starte. Hvis du går selvstændig som for eksempel tekstforfatter eller grafiker, har du sikkert ikke brug for andet end en arbejdscomputer og kan arbejde hjemme til en start. Her dækker et virksomhedslån på 10.000 kroner måske dine omkostninger, hvis du allerede har kunder.

Hvis du for eksempel planlægger at åbne en mindre forretning, kan startomkostningerne være større. Det kan være til indskud og leje af lokaler, indkøb af varelager, løn til ansatte og meget andet. Er du ligeledes en erfaren forretningsdrivende, bruger du sikkert færre penge, end hvis du er helt grøn. Hvor stort et erhvervslån, du skal have, afhænger altså også af, hvor meget erfaring du har.

Virksomhedsnavn, logo og internetdomæne

Uanset hvor kreativ du er, er du nødt til at være det – eller betale dig fra, at nogle andre er det – når du skal finde et virksomhedsnavn, logo og internetdomæne. Det er vigtigt, at navnet er let at huske, siger noget om dit produkt eller dine services, og at det er ledigt. Det er ærgerligt at have fundet det helt rigtige og opdage, at det allerede er taget.

Der er en lang række muligheder, når du skal købe dit domænenavn. Det er selvfølgelig vigtigt, det ikke er alt for langt fra dit virksomhedsnavn. Jo tættere på, des bedre. Du kan for eksempel bruge domæneudbydere som one.com, simply.com eller GoDaddy, der fungerer godt og bruges af mange.

Virksomhedens hjemmeside

Uanset om du starter on- eller offline, vil du få brug for at lave en hjemmeside til din virksomhed. Selvom du muligvis ikke har stor erfaring med det, kan det være simpelt og let at gå til. Du kan bruge et program som WordPress. Det er gratis og meget intuitivt.

Du kan oprette en simpel side direkte i programmet, men du kan også købe dig til en række skabeloner, så din hjemmeside får en mere professionel profil. Du kan selvfølgelig også betale og få nogle professionelle til at sætte din hjemmeside op, men det koster hurtigt en del.

Hvilken løsning, der er den rigtige for dig, afhænger helt af, hvor højt du prioriterer din online tilstedeværelse. For mange kan en simpel hjemmeside fungere godt til en start, og så kan den opgraderes løbende.

Bogføring

Når du lige er startet, er det mest oplagt, du selv laver din bogføring – selvom det for mange er besværligt. For det kan være kompliceret og svært at finde rundt i.

Bogføring er registrering af virksomhedens bilag. Det kan være kvitteringer, fakturaer, indkomst og udgifter for eksempel. Alt, der har med penge at gøre, og til sammen bruges det så til at lave virksomhedens samlede regnskab.

Det samlede regnskab kan du for eksempel bruge til at se, om virksomheden rent faktisk præsterer, som du havde regnet med. Regnskabet kan så sammenholdes med dit budget, så du for eksempel løbende kan se, om du skal op- eller nedjustere dine forventninger til det samlede regnskabsår.

Der findes en række gratis – eller næsten gratis – programmer, du kan bruge, når du lige er startet. Det kan være Dinero, som også har en pro-version til et mindre månedligt beløb, eller Billy. Når din virksomhed når en vis størrelse, vil du typisk bruge en revisor eller et revisionshus, som kan hjælpe dig med at sikre, at regnskabet stemmer. Til en start er programmerne her en stor hjælp.

Forsikringer

Har du ansatte, skal de forsikres med en arbejdsskadeforsikring. Det er nemlig lovpligtigt. Den dækker udgifterne, hvis en medarbejder er så uheldig at komme til skade på jobbet – ligesom den også sikre en erstatning til den skadesramte medarbejder.

Derudover er det selvfølgelig forskelligt, hvilke forsikringer du får brug for. Ligesom i dit privatliv kan du forsikre stort set alt, men det er ikke sikkert, det er pengene værd. Det må du vurdere, når du sidder med det. Der findes erhvervs- og produktionsansvarforsikringer, auto- og værkstedsforsikringer, erhvervsrejseforsikringer og mange flere. Du kan læse om de enkelte og få et tilbud på forsikringsselskabernes hjemmeside.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er en privatejet virksomhedsform, hvor der kun er én ejer. Du kan gratis oprette den via Virk, og virksomhedsformen er derfor helt oplagt, når du skal starte din virksomhed op.

Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed hæfter du selv økonomisk, og derfor kan du godt bruge din privatøkonomi til at dække et eventuelt underskud. Til gengæld hæfter du så også, hvis dit underskud bliver så stort, at dit privatbudget heller ikke længere kan dække det. Det er altså meget vigtigt, du sikrer, økonomien er i orden, så det ikke påvirker dit privatliv negativt.

Der er ikke noget lovkrav om, at en enkeltmandsvirksomhed skal have en ledelse eller offentliggøre et regnskab.

Anpartsselskab

Et anpartsselskab er også det, du kender som et ApS. Modsat enkeltmandsvirksomheden er du som ejer sikret ved såkaldt begrænset hæftelse. Du hæfter med andre ord ikke personligt, hvis virksomheden går konkurs, men kun for din startkapital. Det er nemlig et krav at selskabet stiftes med mindst 40.000 kr.

Startkapitalen kan sammenlignes med et depositum, og det kan stiftes kontant eller med aktiver. Det sidste kan være et hus, kontorlokaler eller noget tredje, som man stiller som sikkerhed.

Et anpartsselskab kan du eje med flere – flere har alle part i selskabet – og derfor hæfter i også sammen om startkapitalen.

Som ejer af et anpartsselskab, har du pligt til at offentliggøre dit årsregnskab, det koster et mindre beløb af oprette, og der følger en række andre betingelser, som man slipper for som enkeltmandsvirksomhed. Til gengæld er et anpartsselskab en mere langsigtet konstruktion, som kan vokse sig stor og succesfuld. Ofte starter du med at oprette en enkeltmandsvirksomhed og opjusterer så, når virksomheden er vis størrelse.

Du kan læse mere om anpartsselskaber her, en artikel af Virksomhedsguiden.

Interessentselskab

Et interessentselskab er det, du møder som I/S. Det minder om en enkeltmandsvirksomhed, men med den afgørende forskel, at der skal være mindst to ejere. Det kan være personer eller virksomheder. Det er en helt oplagt virksomhedsform, når I er flere, der sammen vil oprette en virksomhed.

Præcis som ved enkeltmandsvirksomheden hæfter ejerne personligt for et eventuelt tab, og det koster ikke noget at oprette. Du skal være opmærksom på, at hvis selskabet er ejet af personer, har du ikke pligt til at indsende årsrapport, men er det ejet af selskaber, så har du.

Du kan læse mere om et interessentselskab på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Aktieselskab

Et aktieselskab er gerne en stor virksomhed, og du kender det sikkert som A/S. Ligesom ved et anpartsselskab har aktieselskaber flere, ofte mange, ejere, såkaldte aktionærer. De hæfter ikke personligt for nogen gæld, men kun for deres indskud i selskabet. Hvis selskabet klarer sig godt, stiger deres aktier, og omvendt.

Du kan stifte eller eje et aktieselskab en eller flere, og det koster en startkapital på mindst 400.000 kroner. Det er derfor sjældent her, du starter, når du opstarter en virksomhed.

Registrer virksomheden

Når du er kommet i mål med forberedelserne, er der ikke andet tilbage at gøre end at registrere virksomheden i den form, den skal have. Hvis du er i tvivl om, hvilken form du skal vælge, har Virksomhedsguiden lavet en guide, hvor en række spørgsmål bestemmer, hvilken form der er mest oplagt for dig. Den kan du finde her.

Når virksomheden er oprettet, er det bare at føre alt det ud i livet, du har planlagt.

Har du brug for finansiering?

At starte en virksomhed op kommer sjældent uden omkostninger. Og hvis du søger finansiering uden at inddrage en investor, kan du overveje et erhvervslån hos Broaden. Vi tilbyder erhvervslån i mellem 5.000 og 75.000 kroner – uanset om du først skal til at starte eller allerede ejer en virksomhed, der er i drift.