Virksomheds nøgletal
Nøgletal er udregninger der basere sig på en virksomheds regnskabstal. De udgøre økonomiske pejlemærker der viser en virksomheds indtjeningsevne og bruges i virksomhedens regnskab.
Hvordan finder man frem til nøgletal?
For at finde en virksomheds nøgletal kan du først starte med at finde virksomhedens årsrapport eller finansielle regnskab. Disse dokumenter indeholder normalt oplysninger om virksomhedens resultater, aktiver, gældsforpligtelser, egenkapital og andre finansielle oplysninger, der kan bruges til at beregne nøgletal.
Du kan også finde nøgletal for en virksomhed ved at søge på internettet eller ved at bruge finansielle databaser eller værktøjer. Der findes mange forskellige ressourcer, der tilbyder finansielle oplysninger og nøgletal for virksomheder, herunder virksomhedens hjemmeside, finansielle nyhedswebsteder og regnskabsføringssoftware.
Sammenlign nøgletal med konkurrenters nøgletal
Man kan sammenligne sine nøgletal med sine konkurrenters for at finde ud af, hvor stærkt man økonomisk står på et givent marked. Det er dog vigtigt at huske, at nøgletal kan være beregnet på forskellige måder, afhængigt af hvilke oplysninger der bruges og hvilke metoder der anvendes. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke oplysninger der bruges til at beregne nøgletal. Det er også vigtigt at sammenligne nøgletal fra samme kilde og på samme måde for at sikre, at sammenligningerne er fair og pålidelige.
Du kan her læse mere om finansiering og muligheder.
Vigtige nøgletal
Der findes mange forskellige nøgletal, der kan være vigtige for en virksomhed, afhængigt af virksomhedens branche, størrelse og mål. Nogle af de mest almindelige nøgletal, der ofte bruges til at vurdere en virksomheds økonomiske situation, inkluderer:
- Afkastningsgrad: Beregnes ved at dividere virksomhedens nettoresultat med dens samlede aktiver. Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af virksomhedens aktiver, der er blevet omdannet til overskud.
- Overskudsgrad: Beregnes ved at dividere virksomhedens nettoresultat med dens omsætning. Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af omsætningen, der er blevet omdannet til overskud.
- Soliditetsgrad: Beregnes ved at dividere virksomhedens egenkapital med dens samlede aktiver. Det giver en procentdel, der angiver, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver, der er dækket af egenkapital.
- Egenkapitals forrentning: Beregnes ved at dividere virksomhedens nettoresultat med dens gennemsnitlige egenkapital. Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af egenkapitalen, der er blevet omdannet til overskud.
- Omsætningshastighed: Beregnes ved at dividere virksomhedens omsætning med dens gennemsnitlige lagerbeholdning eller varelager over en bestemt periode. Det giver et antal, der angiver, hvor mange gange lagerbeholdningen eller varelageret er blevet omsat eller solgt gennem løbet af året.
- Dækningsgrad: Beregnes ved at dividere virksomhedens omsætning med dens faste omkostninger. Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af virksomhedens faste omkostninger, der er dækket af omsætningen.
Når du skal vurdere om en virksomhed er god til at tjene penge, skal du dykke ned i og vurdere: Afkastningsgrad, egenkapitals forrentning og overskudsgraden.
Ovenstående nøgletal er yderligere forklaret nedenfor for at give et mere nuanceret billede af, hvad de mere præcist betyder, hvordan du finder frem til dem og hvad disse kan bruges til.
Overskudsgrad
Overskudsgraden er et mål for, hvor meget af en virksomheds omsætning, der ender som overskud efter at have trukket fra alle omkostninger. Det kan beregnes ved at dividere virksomhedens nettoresultat med dens omsætning. Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af omsætningen, der er blevet omdannet til overskud.
Overskudsgraden er et vigtigt mål, der kan bruges til at vurdere en virksomheds lønsomhed og evne til at generere overskud fra sin forretning. Højere overskudsgrader indikerer normalt, at en virksomhed genererer mere overskud pr. enhed omsætning. Mens lavere overskudsgrader indikerer mindre overskud pr. enhed omsætning.
Det er vigtigt at bemærke, at overskudsgraden ikke tager højde for virksomhedens aktiver eller investeringer. Derfor kan den ikke bruges til at sammenligne effektiviteten af forskellige virksomheder eller investeringer på samme måde som afkastningsgraden.
Afkastningsgrad
Afkastningsgrad er et mål for, hvor effektiv en virksomhed eller en investering er til at generere overskud. Det kan beregnes ved at dividere virksomhedens eller investeringens nettoresultat med dens samlede aktiver eller investering.
Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af virksomhedens aktiver eller investering, der er blevet omdannet til overskud.
Afkastningsgraden er et vigtigt mål, der kan bruges til at sammenligne effektiviteten af forskellige virksomheder eller investeringer. Det kan også bruges til at vurdere, om en virksomhed eller investering er attraktiv for investorer.
Højere afkastningsgrader indikerer normalt, at en virksomhed eller investering genererer mere overskud pr. enhed aktiv eller investering. Mens lavere afkastningsgrader indikerer mindre overskud pr. enhed aktiv eller investering.
Egenkapitals forrentning
Egenkapitals forrentning (også kaldet egenkapitalens forrentning eller return on equity, ROE) er et mål for, hvor godt en virksomhed genererer overskud fra sin egenkapital. Det kan beregnes ved at dividere virksomhedens nettoresultat med dens gennemsnitlige egenkapital. Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af virksomhedens egenkapital, der er blevet omdannet til overskud.
Egenkapitals forrentning er et vigtigt mål, der kan bruges til at vurdere en virksomheds evne til at generere overskud fra sin egenkapital og til at sammenligne effektiviteten af forskellige virksomheder eller investeringer. Højere egenkapitals forrentninger indikerer normalt, at en virksomhed genererer mere overskud pr. enhed egenkapital. Mens lavere egenkapitals forrentninger indikerer mindre overskud pr. enhed egenkapital.
Det er vigtigt at bemærke, at egenkapitals forrentning ikke tager højde for virksomhedens gældsforpligtelser eller finansieringsstruktur. Derfor kan den ikke bruges til at vurdere en virksomheds finansielle styrke eller stabilitet på samme måde som soliditetsgraden.
Soliditetsgraden
Soliditetsgraden er et mål for, hvor godt en virksomhed er dækket af sin egenkapital i forhold til sine gældsforpligtelser. Det kan beregnes ved at dividere virksomhedens egenkapital med dens samlede aktiver. Det giver en procentdel, der angiver, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver, der er dækket af egenkapital.
Soliditetsgraden er et vigtigt mål, der kan bruges til at vurdere en virksomheds finansielle styrke og stabilitet. Højere soliditetsgrader indikerer normalt, at en virksomhed har en stærkere finansiel position, fordi den har en større andel af sine aktiver dækket af egenkapital. Mens lavere soliditetsgrader indikerer en svagere finansiel position.
Det er vigtigt at bemærke, at soliditetsgraden ikke tager højde for kvaliteten af virksomhedens aktiver eller evnen til at generere overskud. Derfor kan den ikke bruges til at vurdere en virksomheds lønsomhed eller fremtidige potentiale på samme måde som afkastningsgraden eller overskudsgraden.
Omsætningshastighed
Omsætningshastighed er et mål for, hvor hurtigt en virksomhed omsætter sine varer eller tjenester. Det kan beregnes ved at dividere virksomhedens omsætning med dens gennemsnitlige lagerbeholdning eller varelager over en bestemt periode, som f.eks. et år. Det giver et antal, der angiver, hvor mange gange lagerbeholdningen eller varelageret er blevet omsat eller solgt gennem løbet af året.
Omsætningshastighed er et vigtigt mål, der kan bruges til at vurdere en virksomheds evne til at omsætte sine varer eller tjenester og til at sammenligne effektiviteten af forskellige virksomheder eller brancher. Højere omsætningshastigheder indikerer normalt, at en virksomhed omsætter sine varer eller tjenester hurtigere, mens lavere omsætningshastigheder indikerer langsommere omsætning.
Omsætningshastigheden kan også bruges til at vurdere en virksomheds finansielle styrke og likviditet, da den kan give et indblik i virksomhedens evne til at betale sine kortfristede gældsforpligtelser. Højere omsætningshastigheder kan indikere, at virksomheden har en bedre likviditet og evne til at betale sine regninger. Mens lavere omsætningshastigheder kan indikere en dårligere likviditet og sværere ved at betale regninger.
Dækningsgraden
Dækningsgraden er et mål for, hvor godt en virksomhed kan dække sine faste omkostninger med sin omsætning. Det kan beregnes ved at dividere virksomhedens omsætning med dens faste omkostninger. Det giver en procentdel, der angiver, hvor meget af virksomhedens faste omkostninger, der er dækket af omsætningen.
Dækningsgraden er et vigtigt mål, der kan bruges til at vurdere en virksomheds evne til at generere overskud og dække sine omkostninger. Højere dækningsgrader indikerer normalt, at en virksomhed genererer mere omsætning pr. enhed fast omkostning og har en stærkere evne til at dække sine omkostninger. Mens lavere dækningsgrader indikerer mindre omsætning pr. enhed fast omkostning og en svagere evne til at dække omkostninger.
Dækningsgraden er især vigtig for virksomheder med faste omkostninger, da disse omkostninger normalt skal betales, uanset om virksomheden genererer overskud eller ej. Derfor kan en lav dækningsgrad indikere, at en virksomhed har problemer med at generere overskud og kan være i økonomisk risiko.
Virksomhedens regnskab
Et regnskab er et dokument, der indeholder oplysninger om en virksomheds økonomiske aktiviteter, herunder indtægter, omkostninger, aktiver, gældsforpligtelser og egenkapital. Regnskabet giver et overblik over virksomhedens økonomiske situation og kan bruges til at vurdere virksomhedens lønsomhed, finansielle styrke og fremtidige potentiale.
Der findes to hovedtyper af regnskaber: det løbende regnskab og det samlede regnskab. Det løbende regnskab viser virksomhedens økonomiske aktiviteter over en bestemt periode, fx et år, mens det samlede regnskab viser virksomhedens økonomiske aktiviteter over en længere periode, fx flere år.
For at lave et regnskab skal en virksomhed først samle oplysninger om sine økonomiske aktiviteter, herunder indtægter, omkostninger, aktiver, gældsforpligtelser og egenkapital. Derefter skal oplysningerne sorteres og organiseres på en bestemt måde, så de kan præsenteres i en oversigt og nemt og overskueligt udregne en virksomheds nøgletal, som kan præsenteres i en årsrapport.
En virksomheds regnskab bruges også til at vurdere mål, budgetter og aktiviteter, for virksomhedens fremtid.
Hjælp til regnskab
Når du skal igang med at lave virksomhedens regnskab findes der mange forskellige online regnskabsprogrammer, der kan hjælpe virksomheder med at lave deres regnskab. Disse programmer gør det nemt og hurtigt at holde styr på virksomhedens økonomiske aktiviteter. De kan spare virksomheder for meget tid og kræfter, der ellers skulle bruges på at samle og organisere oplysningerne manuelt.
Online regnskabsprogrammer har normalt en række forudindstillede skabeloner og regnskabsstandarder, der gør det nemt at oprette regnskabet. De indeholder ofte værktøjer til at håndtere opgaver som fakturering, løn, moms og andre økonomiske opgaver. Mange af disse programmer tilbyder også integrationsmuligheder med andre software- og værktøjssystemer, så virksomheder kan få en fuldstændig oversigt over deres økonomiske aktiviteter.
Det er vigtigt at huske, at online regnskabsprogrammer ikke erstatter professionel rådgivning eller regnskabs kompetence, og det er derfor stadig en god idé at søge hjælp fra en professionel revisor eller rådgiver, hvis man har behov for det.
Programmer
- Dinero.dk
- Billy.dk
- Economics.dk
Brug for kapital?
Hvis du søger kapital til din virksomhed og ikke befinder dig i en situation hvor det giver mening for dig at lede efter en investor, findes der heldigvis andre alternativer. Du kan overveje et erhvervslån i banken eller hos Broaden. Vi tilbyder erhvervslån i mellem 5.000 og 75.000 kroner, uanset om du først skal til at starte en virksomhed eller allerede driver en virksomhed, der har brug for en kapital indsprøjtning.