Find det bedste erhvervslån

Hvad er det bedste erhvervslån?

 Det er meget individuelt, hvad der er det bedste erhvervslån. For de fleste vil det dog betyde en lav rente og lave omkostninger for lånet, så det er så billigt som muligt at låne. Derudover kigger mange efter lån med hurtig udbetaling samt en hurtig og enkel ansøgningsproces. Men i sidste ende er det bedste lån en individuel smagssag, som afhænger af ens økonomi og generelle situation.

Det skal du kigge efter

Når du er på udkig efter et lån til din virksomhed, er det en god idé at kigge efter følgende ting: 

  • Renten ⮕ hvor høj er den?
  • Andre omkostninger/gebyrer ⮕ det kan fx være etableringsgebyr og administrationsgebyr.
  • Løbetid og regler omkring tilbagebetaling ⮕ jo længere løbetid, jo lavere månedlige afdrag.
  • ÅOP ⮕ det siger noget om de samlede omkostninger for lånet.
  • Vilkår for udbetaling ⮕ hvor hurtigt har du brug for pengene?
  • Låneramme ⮕ hvor mange penge har du brug for at låne?
  • Firmaets autenticitet ⮕ virker det som en oprigtig og ordentlig låneudbyder?
  • Lånevilkår ⮕ vær sikker på, at du også har læst det med småt.
  • Sikkerhed/kautionist ⮕ skal der stilles sikkerhed for lånet og hvordan?
  • Lånemulighed ⮕ hvilke muligheder og begrænsninger har denne lånemulighed?
Når du har overvejet ovenstående punkter, gælder det om at lave en samlet vurdering. Det er ikke sikkert, at du kan finde et lån, som opfylder alle dine krav til punkt og prikke. Men hvis du har fundet et lån, der opfylder de fleste, er der en god chance for, at det er en god løsning for dig. 
find det bedste erhvervslån

Forskellige lånemuligheder

Banklån

Banklån er en pålidelig lånemulighed, der især er fordelagtig, hvis man ønsker at låne større beløb med en længere løbetid. Ulempen er dog, at det godt kan være en tidskrævende proces at blive godkendt til et banklån. Derudover kræver det som regel en meget stabil kreditværdighed og sikkerhedsstillelse.

Private investorer

At låne via private investorer kan være smart, hvis du gerne vil have en hurtigere og mindre tidskrævende ansøgningsproces med mindre bureaukrati. Derudover er der ofte stor fleksibilitet og mulighed for skræddersyede løsninger. Det kan dog være en lånemulighed, hvor der kan være en lidt højere rente.

Peer-to-peer-lån

Peer-to-peer-lån er kendt for at være lave omkostninger, hurtig godkendelse og færre krav til låntageren. Det kan dog også være en ulempe, at der ikke er samme form for regulering som andre lånemuligheder. Det er nemlig med til at gøre det mere risikabelt, når der ikke er love til at beskytte låntager og långiver. 

Crowdfunding

En af de gode ting ved crowdfunding er, at man ikke nødvendigvis behøver at have en god kreditværdighed for at låne penge. Hvis man har en god historie og er god til at fortælle den, kan man tiltrække interesserede investorer. Der er dog ingen garantier ved denne form for finansiering, og derfor kan det være svært at lægge planer.

Crowdlending

Crowdlending kan være en vej, hvis man ønsker en transparent og hurtig låneform, hvor man har direkte adgang til långivere. Det er dog også en låneform, hvor renten kan være høj sammenlignet med andre låneformer. Derudover ved man heller ikke, hvem ens kreditorer er, og betingelserne for misligholdelse kan være anderledes.

Onlinelån

Det online lånemarked er stort, og derfor er der mange forskellige muligheder her. Det er som regel en nem og hurtig måde at låne penge på. Det er dog vigtigt, at man er obs på renter, gebyrer og de samlede låneomkostninger. Derudover skal man huske at læse det med småt, så man ikke kommer til at skrive under på ugunstige lånevilkår.

Hvordan finder man det bedste erhvervslån?

Når du har taget stilling til, hvad du leder efter, kan jagten gå ind på at finde et erhvervslån. Der er mange forskellige lånemuligheder. Du kan fx låne i banken, online, ved private investorer eller via crowdlending, crowdfunding eller peer-to-peer-lån. Der er forskellige fordele og ulemper ved alle muligheder, og det handler derfor om at gøre sig tanker om sine præferencer og krav. 

Hvis du er ny på udlånsmarkedet, kan det være smart at rådføre dig med nogen, der kan give dig professionel og uvildig rådgivning på området. Det kan være rart med et udefrakommende og kompetent perspektiv på, hvad du skal være opmærksom på ved de forskellige lånetyper i forhold til din specifikke situation. 

Når du er blevet klædt bedre på til at tage et informeret valg om lånetype og låneudbyder, kan du bruge tjeklisten længere oppe til at finde det bedste erhvervslån for dig og din virksomhed.

Lån hos Broaden

Hvis du leder efter simpel og hurtig finansiering til din virksomhed, er Broaden en oplagt mulighed. Vi har ingen skjulte gebyrer eller omkostninger. Vi har et etableringsgebyr på 25% af dit lånebeløb, og dette lægges til din hovedstol fra begyndelsen. Derfor koster dit lån det samme, uanset om du betaler det ud efter 3 måneder eller 12 måneder. 

Du kan låne mellem 5.000 og 75.000 kroner, både hvis du er selvstændig, freelancer eller iværksætter. Du kan bruge pengene helt, som du har lyst. Vi kigger på din og din virksomheds økonomi og kræver, at du som virksomhedsejer selv stiller som kautionist for lånet.