Sådan øger du salget i din virksomhed

Salg er vigtigt

Der kan være mange grunde til at ville øge salget i din virksomhed. Måske har du lige startet din virksomhed op og vil gerne have så meget trafik som muligt, så din virksomhed hurtigt bliver en rentabel forretning. Måske vil du gerne skalere din forretning og tage den til næste niveau. Det kan også være, at du oplever udfordringer og derfor gerne vil booste dit salg. I sidste ende er salg altafgørende for, at en virksomhed kan overleve, så derfor er det helt essentielt at have konstant fokus på salg uanset branche og virksomhedstype, og hvordan det går for virksomheden i øjeblikket.   

Bliv klar over dine udfordringer

Uanset hvordan det går i din virksomhed, er det altid en god idé at have et kritisk blik på virksomheden. Det gælder om at blive klar over, hvad dine (eventuelle) udfordringer eller forhindringer er for at kunne skabe mere salg. Selv hvis dit salg går fint, kræver det forberedelse, hvis der pludselig kommer meget mere trafik og salg i virksomheden. Det kan indebære større bestillinger af varer, behov for mere lagerplads og eventuelt flere medarbejdere. Hvis du oplever problemer med at sælge, er det uhyre vigtigt at identificere dine udfordringer. Hvis du har svært ved dette, kan det være en god idé med ekstern hjælp, da man hurtigt får blinde punkter i forhold til sin egen virksomhed. 
 

Hvad kan modvirke salg?

Der kan være mange faktorer, som kan være med til at modvirke salg i din virksomhed, og ofte kan en faktor have en indflydelse på andre aspekter i virksomheden. Derfor er det ofte en god idé at kigge på virksomheden i et helikopterperspektiv. Her kommer nogle bud på ting, der kan skabe udfordringer og have en negativ indflydelse på dit salg.  

 

Dårlig kundeservice: Dårlig eller manglende kundeservice kan skabe uhensigtsmæssige ringe i vandet, der kan skade virksomhedens omdømme og afskrække folk fra at blive kunder. Især hvis de dårlige oplevelser deles online. 

Dårlig produktkvalitet: Produkter i dårlig eller lav kvalitet er en sikker vej til utilfredse kunder, og derfor er det vigtigt at have kontinuerligt fokus på kvalitetskontrol og produktudvikling. 

Stor konkurrence: Hvis der er stor konkurrence på markedet inden for det felt, din virksomhed befinder sig i, kræver det i højere grad, at man kan tilbyde bedre priser, produkter eller kundeservice end sine konkurrenter. 

Utilstrækkelig markedsføring: Hvis din virksomhed ikke markedsføres tilstrækkeligt og ikke når ud til potentielle kunder, bliver det svært at holde salgsniveauet oppe. Ufordelagtig markedsføring kan skyldes en uhensigtsmæssig strategi eller et for lavt budget. 

Dårlig ledelsesstrategi: Ledelsen står for det overordnede overblik i virksomheden, og hvis der mangler vision, planlægning og effektiv beslutningstagning, spreder dette dårlige ringe i vandet i resten af virksomheden.

Økonomiske udfordringer: Nogle gange kan eksterne faktorer spille en stor rolle for virksomheders salg. Det kan være makroøkonomiske ændringer såsom lavkonjunktur og valutakurser eller ændringer i forbrugeradfærd.

Teknologiske ændringer: Hvis der sker hurtige teknologiske fremskridt, kan det blive sværere at følge med markedets udvikling. Produkter eller tjenester kan på den måde nemmere blive forældede og irrelevante.

Manglende kundeindsigt: Hvis man ikke har forståelse for sit kundesegment, bliver det svært at tilpasse produkter og tjenester til potentielle kunder og på den måde gøre virksomheden mere attraktiv. 

 
find det bedste erhvervslån

Sådan fremmer du dit salg

Forstå din målgruppe

For at fremme sit salg er det først og fremmest vigtigt at forstå sin målgruppe. På den måde kan man målrette virksomhedens produkter/ydelser/services og opfylde behov eller løse et problem for kunden.

Opbyg en online tilstedeværelse

I dag foregår en stor del af marketing og branding på nettet, og derfor er det vigtigt med en online tilstedeværelse. Sørg for at være tilstede på de platforme, der giver mening for din virksomhed.

Skab godt indhold

Hvis du gerne vil fange folks opmærksomhed og gøre dem kunder, er det vigtigt at skabe indhold med værdi og mening for eventuelle kunder. Det kan skabe tillid, troværdighed og vise din ekspertise inden for feltet.

Netværk mere

Et stærkt netværk kan være med til at fremme din virksomhed, fordi det kan give dig en masse ambassadører, som har lyst til at sprede ordet om din virksomhed. Sørg derfor for at pleje dine kontakter. 

Gør brug af eksisterende kunder

Dine eksisterende kunder er en oplagt ressource. Du kan tilbyde dem specielle tilbud eller rabatter og sørge for, at de kommer igen som kunder. Du kan også spørge, om de vil anmelde din hjemmeside eller sprede ordet.

Følg op på kunder

Potentielle kunder, der viser interesse for din virksomhed, kan være gode at følge op på. Det kan være en god idé at være proaktiv og holde kontakten til dem, evt. ved at sende opfølgende mails, så de forhåbentligt bliver til kunder.

Hvad er dine næste skridt?

Allerførst skal du finde ud af, hvad der er dine udfordringer i forhold til at skabe mere salg. Dette kan du evt. hyre ekstern hjælp til. Du kan også selv tage luppen og det kritiske blik frem. Brug fx data fra et SEO-program, Google Search Console, Google Analytics eller lignende til at understøtte din research.

Herefter kan du begynde at finde mulige løsninger til dine udfordringer. Du kan spørge dine nuværende kunder til råds om mulige forbedringsforslag eller brainstorme idéer med dit team. 

Når de bedste mulige løsninger er valgt, skal der laves en handlingsplan for at implementere løsningerne på en hensigtsmæssig måde. Her kan det være en fordel at dele processen op i konkrete trin og sætte ansvarlige personer og tidsrammer på de forskellige trin.

Sørg herefter for at evaluere løbende på de nye tiltag. Hvis noget ikke fungerer efter planen, skal der lægges nye planer. Denne proces bør være kontinuerlig, så man hele tiden holder sig på dupperne og kigger på, hvad der kan optimeres i virksomheden. Det kan også være med til at øge salget i din virksomhed løbende.

 

Vil du gerne vide mere om emner inden for forbrug og økonomi? Så læs mere her.

Lån penge til at øge salget

Ved du slet ikke, hvor du skal starte i forhold til at øge salget i din virksomhed? Så kan det være smart at søge ekstern hjælp og vejledning. Hvis dette er over dit budget, kan du vælge at låne penge til formålet. Det kan være en god og nødvendig investering i din virksomhed, som kan være med til at fremme omsætningen fremover.

Hos Broaden kan du låne mellem 5.000 og 75.000 kroner som selvstændig virksomhedsdrivende til lige det, du har lyst til. Prisen for et lån er 25% af lånebeløb, og der er ingen skjulte gebyrer eller omkostninger. Det kræver dog, at du som virksomhedsejer stiller som kautionist for lånet.