Crowdlending

Der findes mange muligheder for finansiering til din virksomhed, og crowdlending er en af dem. Vi kigger i denne artikel nærmere på, hvad det mere præcist er samt fordele og ulemper ved denne form for finansiering.

Hvad er crowdlending?

Crowdlending er en form for finansiering, hvor privatpersoner går sammen om at investere i en virksomhed, et projekt eller en organisation. Derfor er det et såkaldt peer-to-peer-lån, netop fordi det er en låneform, hvor private låner ud til andre private, virksomheder eller projekter, og der ingen finansielle institutioner er involveret i lånet.

Læs mere om at være ny iværksætter her.

Hvordan fungerer crowdlending?

Crowdlending foregår på en online platform, hvor man har mulighed for at søge om et lån eller låne penge til andre. Man kan altså både benytte crowdfunding som investor og som låntager. Hvis man ønsker at søge om penge, skal man oprette en slags annonce med en beskrivelse af virksomheden eller projektet samt hvad lånet skal bruges til. Ud fra beskrivelsen kan folk på sitet vælge, hvem de ønsker at låne penge til. 

Platformen til crowdlending står for formidlingen af lånet mellem långivere og låntagere og sørger også for det administrative og juridiske arbejde som at overføre penge til og fra låntageren. Ofte er lånene delt op i mange dele, sådan at man kan investere i flere lån med relativ lav risiko. Der vil være en rente på lånene, og dette beløb modtager långiveren som afkast for sin investering. 

Når man optager et lån via denne slags platform, koster det både renter til långiverne og gebyrer til sitet, der faciliterer lånet. Renten sættes nogle gange af platformen, andre gange på en auktion på sitet. 

Du kan her læse mere om finansiering og muligheder

crowdlending mønter i hånd

Hvem kan bruge crowdlending?

Alle myndige personer kan i princippet både låne og bidrage til lån på en crowdlending-platform. Det kræver blot, at man opfylder betingelserne for et lån, og at man kan kreditgodkendes. Kreditvurderingen er med til at afgøre hvor meget og på hvilke vilkår, man kan låne. 

Fordele

  • Mulighed for som långiver at få et mere stabilt og højere afkast end i banken 
  • Hurtig behandling af låneansøgning
  • Risikoen fordeles ud på flere eller mange långivere
  • Ofte en fordelagtig rente
  • Nemt at komme i gang
  • Platformene klarer det juridiske og administrative
  • Man vælger selv, hvem man vil låne til
  • Man kan hjælpe andre virksomheder eller privatpersoner

Ulemper

  • Risiko for misligholdelse af lånet: Det kan betyde, at der går flere år før man får sine penge, fordi sagen skal til inkasso og/eller i fogedretten, medmindre der er buyback-garanti
  • Risiko for at tabe penge
  • Ingen mulighed for at trække sin investering tilbage – man kan kun prøve at sælge sin andel til andre investorer på platformen 
  • Ingen mulighed for at sælge sin portefølje og få pengene ind på kontoen

Betaler man skat af crowdlending?

Hvis du er lånegiver, skal du betale skat af dine renteindtægter fra crowdlending. Du skal ikke betale skat af det beløb, du har lånt ud, når du får det retur. Hvis du anvender en dansk platform til at investere, skal du taste dine renteindtægter ind i din forskuds- eller årsopgørelse.

 

Hvad kan du låne til via crowdlending?

Du kan i princippet låne penge til lige det, du har lyst til. Det kræver blot, at du er god til at argumentere for din sag, så der er folk, som har lyst til at støtte din sag. Typiske formål at låne penge til via crowdfunding er for eksempel at udvide sin produktion, ombygning af sin forretning og finansiering til diverse projekter i virksomheden.

 

Har du tjek på lånebeskrivelsen?

Når du skal beskrive formålet med lånet samt din virksomhed eller dit projekt, er det vigtigt at skrive en god og fængende tekst. Hvis ikke idéen lyder spændende, appellerende og fornuftig for folk, kommer de nok ikke til at bidrage til lånet. 

I princippet skal du skrive et sammenkog af din forretningsplan tilsat ekstra overbevisende argumenter for, hvorfor det er en god idé at investere i dit projekt. Du kan fx komme ind på:  

  • Hvem du er, og hvorfor kan du skabe en succes.
  • Hvilket problem din virksomhed løser.
  • Hvordan din virksomhed løser problemet.  
  • Hvad du mener, du kan bruge et lån til. 

Udviklingen for crowdlending

  • Den første crowdlending-platform åbnede i 2005, hed Zopa og fungerede kun i England.
  • Konceptet blev især populært efter finanskrisen i 2008, hvor tilliden til banker var dalende.

     

  • Siden er konceptet kun tiltaget i popularitet, og der er i dag masser af platforme til crowdlending.
  • EU vedtog i 2020, at crowdfunding- og crowdlendingtjenesteudbydere i Danmark skal søge om tilladelse hos Finanstilsynet.
 
crowdlending computer penge

Forskellen mellem crowdlending og crowdfunding

Selvom der er ligheder mellem koncepterne crowdlending og crowdfunding, er der også væsentlige forskelle. En af de vigtigste forskelle er, om man tjener penge på at investere. Ved crowdfunding er der som udgangspunkt ikke mulighed for at tjene penge på sine investeringer, da man ofte investerer for at få projekter til at lykkes. Ved crowdlending er det normalt at tjene penge i form af renteindtægter på lånet, og ofte er der mulighed for pæne afkast. Af den grund kaldes crowdlending af nogle også for lånebaseret crowdfunding. 

Hvilke andre muligheder findes der?

Hvis du søger finansiering til din virksomhed, og crowdlending ikke er noget for dig, findes der også andre muligheder. Du kan for eksempel tage et erhvervslån eller et iværksætter lån hos Broaden. Vi tilbyder lån mellem 5.000 og 75.000 kroner både til etablerede og nystartede virksomheder.